Forår i håret og blår i øjnene

Påsken trillede ind i sin skal igen. Æg kan man atter få på Ærø (!), og alle mine skriggrønne og håbefulde forventninger går på, vitterlig, at koge de æg i havvand næste år.

Vinter kom og vinter gik. Og blot en enkelt dag var de ærøske alper dækket af sne, som ungerne har haft på ønskesedlen siden vores ankomst til øen for 2 år siden. Så vi kælkede Bakkelandet tyndt og enderne kolde og tøjet vådt - en enkelt, men helt enestående dag på Ærø.

Og så er foråret over os igen, nu så tydeligt at de længere lyse dage giver mulighed for aftenture INDEN skumring. Øhavet går i blik, mens solen stryger flaget, og lærker og stære synger nu i lystig decibel foroven. Min daglige tur langs kysten og digerne bidrager med skønt afbræk fra studier og opgaver. Giver vind i håret, småsyre i benene (der er bakker alle vegne) og ro til at hæve tankerne lidt op over dagligdag og låget på min notebook. Det er mit frikvarter. Jeg er på Ærøstoffer, og har opdaget at jeg bliver svært pirrelig, hvis der går kuk i min vandreplan.

Men som jeg nu går i min egen ophøjede sindsstemning og skummer tanker, som øhavet skummer sprøjt under mine gedigne damestøvler, ja, så vejrer jeg forår i mere end en forstand. Og desværre et også mere falmende end spirende af slagsen.

Den ærøske vår mildt sagt blomstrer af traditionelle, årlige generalforsamlinger i de mere end, ifølge Region Syddanmark, 150 foreninger som findes og drives på engageret vis rundt om på hele øen. Det er tid til status. Og det er for nogles del åbenbart også de braklagte ambitioners og opgivende sværdslags tid, desværre.

En lille forhistorie...

Jeg deltog for nylig (med en 70 andre gæve Ærøboere) i det - fra kommunens side - sikkert vældigt velmenende dialogmøde om Ærøs udviklingsstrategi i scenarier hhv. 5 og 22 år ude i fremtiden (interesserede kan finde strategien her)

Borgermødet afholdtes 11. marts på Rådhuset, hvor grupper på strategiske indsatsområder behandlede Børn og unge, Infrastruktur og transport, Uddannelse og kultur, Sundhed og ældrepleje, Turisme og erhverv og Natur og miljø.

Jeg selv dumpede småskizofrent ned i Turisme og erhverv, havde lyst til at være med flere steder, men snakken tog hurtigt fart, stramt styret godt nok af et kommunalbestyrelsesmedlem (repræsenteret med én for hver af grupperne), og emnerne kunne pga. tidsrammen kun overfladisk skitseres og, opdagede jeg, slet ikke undergå en diskussion. Ingen af udviklingsstrategierne blev gennemgået behørigt, og oplægget var mildt sagt hverken detaljeret eller for den sags skyld videre opsigtsvækkende. Desuden synede det nærmere som et færdigbehandlet dokument man blot afslutningsvis ville sikre sig borgernes "signatur" og godkendelse på, hvorfor jeg for min del gik derfra ligeså uafklaret, uforløst og nysgerrig, som jeg var forinden mødet. Nu ser jeg så frem til aktion på et utal af strategier, (og gerne også med adskillige fremtidige muligheder for deltagelse), men frygter at Borgermødet var det pæne, pligtskyldige forsøg på borgerinddragelse, som kommunen retfærdigvis - og som mindstemål - skal opfylde.

En af de udviklingsscenarier (indenfor turisme og erhverv), som kommunen angiveligt anskuer særligt attraktivt, er Ærø som iværksætternes paradis. I strategioplægget fremgår det således, at der bl.a. skal arbejdes med...

"at skabe forudsætninger for, at Ærø kan brandes som Iværksætternes Ø. I den forbindelse etableres en udviklingspark, hvor iværksættere kan støttes og stimuleres af etablerede virksomheder, mentorer, professionelle rådgivere og hinanden i et fælles 'rugekassemiljø', indtil de er 'flyvefærdige'."

"en indsats for etablering af nicheproduktioner, bl.a. baseret på lokale råvarer."

Det er jo lutter vellyd hos en halvstuderet røver, som jeg selv, der omtrent ugentligt får projektideer og gejst til (næsten) helhjertet at springe ud i alskens altruistiske og yderst sjældent økonomisk rentable iværksættereventyr. Lige indtil skatteregler, forsikringer, medfinansieringsmuligheder, bureakratiske snirklerier og forretningsplaner på lempelig vis får mig krympet i skjul bag et værn af undskyldninger og idémæssig afholdenhed - for en tid. Men andre gør det. Springer ud i det. Og nogle gør det endda rigtig godt. Også på Ærø. Om det går godt, det ved jeg ikke, men hatten af for det.

Iværktrækkeri

Det bringer mig på ret kurs igen, hvad angår de amputerede ambitioner og de store generalforsamlingers højtid. Jeg kan i Fyns Amts Avis erfare, at det kun to år gamle initiativ, Ærø Erhvervs- og Vækstfond, nu må kappe livslinen. Vækstfonden var funderet på ideen om at skabe en egenkapital på 100.000 kr., som kunne danne grundlag for støtte af lokale erhvervsinitiativer, bl.a. via tegning af folkeaktier. Det mål kunne, mod forventning, ikke nås det første år, og heller ikke 2. år bragte liv i og opbakning til foreningen, som nu må se sig opløst og tydeligt desillusioneret. Med denne udvikling er det svært at se (brand)potentialet og (brand)ambitionerne bag et Iværksætternes Ø. Og der har uheldigvis heller ikke været kommunal udmelding på det slagne initiativ, endsige beklagelse.

På den ellers så musikalsk swingende Ærø Højskole bidrog den nys overståede generalforsamling heller ikke med nye, velklingende numre til repertoiret. Der er hul i økonomien og tilsyneladende bundløst fald i elevtallet, så her mere end frygter man, at luften visseligen drøner ud af den ærøske kulturhøjborg og grundtvigianske satelit. Og så sent som idag kunne lokalsprøjten så berette, at Ærø Natur og Energiskole, med deres nylige ditto, følger fint trop i rækken af nedslående regnskaber og lemlæstede udsigter. Og det foruden kuldsejlede, men ellers forfriskende visionære planer om en IT-efterskole (som alle tilsyneladende allerede har glemt alt om), og ja, jeg gruer næsten for at åbne mit lokale nyhedsfix i morgen. Og med fare for at blive lidt spids og min blog en brokblog...hvad hulen er der gået i Ærø!

Man kan selvfølgelig diskutere, hvorvidt det ganske enkelt er beskæmmende, at gode ideer, en del arbejdspladser, en del potentielle virksomheder og et substant, driftigt, og også ofte frivilligt, engagement gang på gang lader livet, fordi Ærø generelt set har ufattelig ondt i midlerne. Men hvad værre er - gør det ingen bekymrede? Hvorfor snakker alle om vejret og ingen om redning?

Jeg kan høre vores ellers meget sympatiske borgmester gentage, at "..vi alle trækker på samme hammel". Ja, trækkeriet kan jeg erklære mig enig i. Og sikke et læs...

Hvor nødig jeg vil det - og har erfaret ved en del græsrodsplaner i ærøske udviklingsinitiativer - så må jeg, alle de gode viljer til trods, tilstå at Ærø syner mere af iværktrækkeri end iværksætteri.

I lige linie iøvrigt, var Ærø Camp 05, et - af ærøske forhold - noget større strategisk "kvantespring", som rigtignok duftede lifligt af både kreative og bæredygtige udløbere, hvor der idag, mig bekendt (men korrigér mig gerne, hvis jeg kan få en solstrålehistorie på ret køl), resterer kun en enkelt af seks initiativer,VE Event Ærø. Dengang skulle Camp'en give Ærø en ansigtsløsning og lire attraktionsværdien opad for fremtidige erhverv og arbejdspladser på øen. Og ja, Vækstfonden VAR også en af de ideer, som så aldrig nåede at "få hår på brystet". Det kunne dog være lærerigt og interessant, om Ærø selv evnede at belyse, hvorfor innovationen her sjældent forekommer med lang holdbarhed. Mest af alt, selvfølgelig, for ikke at gentage negative mønstre, og for at blive klogere på dem, simpelthen. Og her er dialogen borgere, erhvervsfolk og politikere imellem, og en forhåbentlig glødende ærøsk værdidebat, helt essentiel. Og værd at skubbe igang.

Men derudover kan alene en politisk valgt dagsorden med værdiprocesser som en prioritering skabe grobund for et langt mere nuanceret afsæt for genoplivning og redefinition på en række udfordringer, som kan virke påny i det sydfynske omdrejningspunkt af erhvervs-/tilflytningsfremme og turisme.

De rigtig gode udviklingsinitiativer opstår alt for sjældent, finansieres næsten udelukkende på velvilligt engagement og lutter gode intentioner af privat beskaffenhed, men tvinges nærmest udi at opbruge krudtet alt for hurtigt.

Tilbage hænger en fed omgang røgslør og løst ammunition med kun et eneste sigte; lige lukt i Øhavet. Ud hvor historiens vingesus næppe overstiger stiv kuling, og fremtidens Ærø lulles ind i takt til duvende færgeplaner, og går til bunds på en sandbanke nær Skovballe.

Og må jeg minde om, at den ærøske kommunalreform tog fart et år før alle andre, og at Ærø af den grund (foruden det beskedne omfang, som kommunen reelt antager) burde være langt længere fremme.

Brand i begreberne

Mens jeg på ægte ildsjæle-vis, men dog i branding-åndens tegn, forsøger at tippe bare en enkelt af de vises sten, så er det ikke for at genkalde mig ærøboerne i deres utvivlsomt berettigede fordomme om, at tilflytterne altid råber REFORM lige indtil inertien bypass'er sin egen stiltiende '..det går aller' ind i hjertekulen på dem.

Nej, det er snarere fordi energien, engagementet og viljen faktisk ER stor på Ærø (og meget nødigt skulle drives rovdrift på). Den kanaliseres jævnt hen som spredehagl på ufattelig mange gøremål, der ikke efterlader noget entydigt og konsistent billede af, HVAD Ærø er, HVOR Ærø vil hen, og HVORDAN Ærø har tænkt sig at manøvrere i havn. Men det er selvfølgelig også et slags billede.

Ellers skulle man alternativt helt undlade at tale om branding. Skønt dette begreb antager nærmest filosofiske discipliner og uafladeligt er på alles læber, så er branding i sit rette element ikke et spørgsmål om entydigt at kommunikere det gode, det særegne og unikke, men derimod at afsøge kernen i en fælles identitet og et fælles defineret værdisæt, i dette tilfælde dét, der kunne binde ærøboerne sammen. Og så på bedste vis formidle det ud.

Retfærdigvis skal nævnes, at kommunen - i hvert fald på turismefronten - i slutningen af '07 har fået Bygningskultur Danmark til at udarbejde en analyse som kan ses her. Det er dog småt med "interaktionen" i den ærøske offentlighed (analysen er iøvrigt foretaget på interview med kun 13 ærøske nøglepersoner), og jeg tvivler på at turisme-oplægget er formidlet, fornemmet og operationaliseret for alvor, selv i kommunens eget regi.

Alle kommuner har en sjæl, mange en vision, de fleste en lang række af strategier, men endnu kun få finder det anstrengelserne værd at kommunikere det til deres egne borgere. Ret beset er ærøboerne jo de vigtigste ambassadører, og Ærøs omdømme står og falder med, hvordan netop øens og kommunens borgere - for enden af processen - måtte videregive dette potentielle brand. Det er derfor slet ikke uvæsentligt, hvordan udviklingsstrategier kommunikeres, hvordan de inddrager - eller ikke inddrager borgere, hvordan de udgør et udgangspunkt for egentlige visioner, og for hvordan vi på en sammenhængende vis lever drømmene ud, sammen.

Det er derfor en højtråbende bøn og en svært optimistisk opfordring;
Lad nu visionerne blomstre, dialogen fremmes og debatten mangedobles, så forår på Ærø kan springe i fuldt flor.

Godnat, Ærø.