Hilde Hyldeblomst, af sommer er du kommen..

I nu snart en uge har morlil propfodret ungerne med de første ærøske jordbær, dertil den obligatoriske fløde og så lidt sukker. Hver dag er en havedag, hvis ikke med havehold, så med grill på terrassen, pensumlæsning på læfyldte og solrige pletter, ungernes hopperi på en nyerhvervet (og meget lidt køn, til gengæld stor!) trampolin og nu også plukning af de meget tidlige hyldeblomster, som tegner Ærø i brusende, hvide linier henover øen. Ærø er ikke bare sommer. Sommer er simpelthen Ærø! På køl findes nu min hjemmebryggede hyldeblomstsaft og jordbær/rabarbermarmelader, der deciliter-lig smager af fuldfed Ærøsol. Kan det snart blive bedre? Jeg tror det ikke...

Grågrumset er havstokken af østlig vind, men det afholder os ikke for at springe i bølgerne. Vandet er skønt, sejl pryder øhavet og havnene så småt af lystfolk og sejlergemyt. Vilde roser kappes med fjerdragter fra knaldpink til sart rosa med de levende hegn af hvide hyldeblomstskærme, og ærøfolk er kulørte allerede - fra landmandsbrun til rødmosset og nougatfarvet. De smiler allesammen, traver mere saligt gennem byernes varme stræder og går i Netto og Brugsen fra morgenstunden. Hvis de kan nå det.

Øens gemytlige og næsten nye turist- og erhvervschef, Carl Jørgen Heide, udtalte nyligt til den lokale avis, at Ærø er Danmarks bedst bevarede hemmelighed. Og jeg ku' ikke være mere enig. Man undres såre over, at Ærø i denne solfrådende indledning til sommeren kun sparsomt gæstes af turister. Og man får lyst til at stå på toppen af Synneshøj (Ærøs højeste punkt) og råbe til alverden: I ved ikke hvad I går glip af!

Men så alligevel...En søndag aften med tur til Ærøskøbing, og i børnedirigeret retning af øens famøse vaffelbageri, møder man kun en samling turister og lokale ved netop vaffelbageriet, for intet andet er åbent. Restauranter og cafeer ser stadig vinterlukket og rømmet ud, og byen er øde og stille. Og det er ikke kun fordi det er søndag. Det er også mandag, tirsdag, onsdag, torsdag...Det er hver dag på Ærø indtil klokken er slagen højsæson og en selvudnævnt vægter i Ærøskøbing springer i aftensang og lettere pyntede by-historier og Ærø-anekdoter. Og det er selvfølgelig ikke godt nok. Sommer er sommer når solen skinner og danskere vil ud i den, flygter ud af storbyen ved enhver given lejlighed, og storsvedende og fortravlet kunne lande med Ærøfærgen til lilliputland og en spontant arrangeret weekend eller miniferie. Måske man sku' genindsætte de befriende, "hvide busser", denne gang på fornøjelig baggrund, og rulle ud af Odense, København og Århus hver fredag kl. 15 fra 1. maj - 1. oktober og retur søndag til sengetid. Til en yderst fordelagtig pris, med indlogering og bespisning samt cykelleje. Og Ærø i metervis af plads og muligheder, og ro og livgivende landskabsscenarier og himmelhøje stjernestunder.

Det er udnyttelsen af det man kalder skuldersæsonen, man bør opfordre til. Og en generel iværksættelse af initiativer, som både levendegør og beskæftiger Ærø i længere perioder henover året, og muliggør interessen for øen som bosætteremne, hvor boligpriser på landsdækkende plan fortsat tvinger særligt nyetablerede familier længere ud i periferien. Men ikke en hvilken som helst periferi. En ærøsk periferi.

Driftbevillinger for ærøske hoteller og restaurationer kunne pålægges, ikke en lukkelov, men en "åbnelov", hvor man lokalpolitisk kunne manifestere ønsket om forpligte øens næringsdrivende i turisterhvervet. Det kræver selvfølgelig at de næringsdrivende oplever, at turist- og erhvervsapparatet på øen af al magt vil søge at allokere de gæster, turister og potentielle tilflyttere, som skal bespises, beværtes og underholdes i sæsonudvidelserne. Men det hele hænger jo uløseligt sammen. Øget markedsføringsindsats batter ikke, hvis turisterne gentagent møder lukkeskilte og ikke-eksisterende velkomstkomité. Vi vil forkæles når vi holder ferie, særligt når vi endnu betaler dyrt for ferie i Danmark, Ærø ikke mindst pga. færgeforvridende overfartspriser, for de flestes vedkommende måske også en broafgift mv. Så er det i hvert fald ikke gjort med en Arrebo-bajer (selvom den snarligt findes i snart både kunstnerisk tilsnit og i flere specialbryggede varianter),og en tur på de toppede brosten af stokroseidyler og fuldfredede købstads-sjældenheder.

Jeg foreslår at man nedsætter et tværorganisatorisk udvalg, som kan udarbejde en plan for mulige scenarier i skuldersæson-udnyttelsen. Hvad vil Ærø? Hvad kan Ærø nu? Og hvad kan Ærø komme til at kunne? Om så Samka skal besejle Nyhavn-Ærø 20 gange årligt, eller Jesper Bus (øens busrullende entreprise) hyre 5 nye sæsonchaffører, eller færgedirektøren kaste "turpas" overbord i stor stil. Der MÅ være flere muligheder...
Ja, ja, ja, det er dyrt altsammen. Men hvad? Så må der tænkes endnu mere kreativt. Hvem vil ellers besejle øhavet med landgang Ærø? Charterbåde? 5 pensionerede Marstalskippere? Altså for hulen, Ærø er Danmarks fortidige søfartsø. Kan Ærø ikke skabe forretning for en ny moderne type søfartshistorie, benefit af national brandingagenda med Blå Zoner og kystturisme i hver en overskrift? Hvem kan dog ellers?

Mit bidrag er på den vis ikke endnu et opkast i en evindelig færgedebat (selvom dén er, om noget, endnu vigtigere), men et forsøg på at skubbe på i den diskussion vi ikke kommer uden om, og som Ærø selv med nye, kommunale strategier vælger at fokusere på med den politiske intention; "Øen har særlige kompetencer inden for søfart, vedvarende energi og oplevelsesøkonomi. Ærø er et af Danmarks førende maritime formidlings- og kompetencecentre. Ærø er også en af Danmarks førende destinationer for lystsejlerturisme,og et attraktivt mål for alle former for aktiv ferie. Ærø lever til fulde op til sloganet ”en ferie du bliver klogere af". (Kilde: Forslag til udviklingsstrategi, Ærø Kommune, 2008).

Kan der lyde et bedre startskud. Vi skal bare igang. Nu hellere end siden.

PS. Er der ikke noget med en skibsredder, der elsker det sydfynske, som for alt i verden vil bevare søfarten og de bølgende Danmarksbilleder, og som pt. finansierer hel ny havn på Strynø???